Helle Louise Kierkegaard er af profession og baggrund selvstændig udøvende kunstner med en Bachelor of Fine Art fra Miami university, foredragsholder og billedkunstlærer i adskellige kunstretninger. Lui´s kunst er værdsat verden over på 12. år. Hun har en lang række af  nationale og internationale udstillinger bag sig. Udstiller bl.a. i Miami, Frankrig, Luxembourg og Norge. 

Kunstnerinden, også kaldet LUI, har to Ateliérer i henholdsvis København og  Hanstholm Fyrtårn, hvor hun skiftevis bor og arbejder fra.

Helle Louise Kierkegaard er indehaver af Galleri og Atelier Art-Lui på Islands Brygge i København.

 

Indlæg af kunstner Helle Louise Kierkegaard

"AT ELSKE forandring og magi ….Jeg elsker mit vekslende arbejdsliv fra Københavns dynamiske majestætiske irrede kobbertårne og pulveriserende energi til det mere rå stille og på samme tid barske stormfulde Vesterhav ved mit magiske fyrtårnsatelier i Hanstholm. København er for mig et levende museum sprængfyldt med magi og farverige mennesker. Jeg elsker at bo i gå afstand til mit magiske Galleri og Levende Atelier på Islands Brygge. Jeg elsker at bo så centralt at min nærmeste nabo er DR´s Koncert hus hvor jeg sammen med mine elskede bliver forført af musikkens sprog gang på gang. Jeg elsker mit andet lyshjem ved Vesterhavet hvor jeg drager til når jeg arbejder med store sjæle malerier. Fyrtårnet er mit arbejdsretræte og her fordyber jeg mig i skabelsen af mystikkens flammer, stemmer, farver og følelser i pagt med den store vilde nøgne natur som omkranser Fyrtårnet dag og nat".